The Art of Making the Ordinary Extraordinary. Adopting Artfulness in School Settings.
Dette er et post doc.-projekt. Det betyder, at jeg allerede har en Ph.D.-grad, men at jeg ønsker at holde fast i grundforskningen og derfor opretholder tilknytningen til universitetsverden. Til forskel fra en Ph.D.-grad varer et post doc.-forløb to år og indebærer ikke kurser og vejledning. Tværtimod forventes det af post doc.’en, at man udbyder kurser og vejledning frem for det modsatte.
Dette vil være mit mål i de næste to år, hvor jeg vil undersøge de udfordringer, som undervisere skal håndtere, når de revurderer deres undervisningsstil og deres tilgang til kreativitet og til højere krav i nutidens skole og samfund.
Jeg mener, at det er afgørende at observere og forstå:
• hvordan undervisere tænker og handler
• hvordan denne tænkning og adfærd ændrer sig,
når lærerne er stimulerede af en kunstfyldt (artful)
tilgang til dyb læring
• hvordan undervisere reagerer, hvis de bliver opfordret
til og vejledt hen imod en anvendelse af en kunstfyldt
kreativitet i deres undervisning
Mere konkret ser jeg på, hvordan de danske lærere relaterer sig til emner som kreativitet og innovation, og om de anvender disse metoder i deres undervisningsrutiner. Derudover vil jeg sammen med lærerne designe et undervisningsforløb baseret på begrebet “Artfulness”. Forløbet skal testes og evalueres i en aktionsforskningsramme.
P.t. følger jeg et meget interessant forsøg ved titlen KDH (kunst, design og håndværk) ved Engum Skole i Vejle Kommune i forbindelse med projektet MMALP (se mere her).
Dette projekt vil ikke bidrage til en form for kreativitetskogebog, men er et forsøg på at forstå, hvordan en kreativ kok tænker og arbejder for at kunne inspirere andre kokke til at udvikle deres egne redskaber eller kokkeskole for nu at blive i denne metafor. Dette er ikke et forsøg på at skabe en teknik eller en ”stensikker” læseplan, men snarere en tilgang til frigivelse af kreative ressourcer og til ejerskab for undervisere i formelle/uformelle læringsmiljøer.
Projektet genererer evidensbaseret forskning og teorier i læring og vil bidrage til en mindful tilgang til kreativitet og excellence i læringsmiljøer. De forventede resultater er mere betænksomme, "artful", tilfredse og glade lærere og elever.
Tch