Mange Måder At Lære På
Som forsker arbejder Christina med evalueringsforskning, evalueringsformidling og forskningsbaseret udviklingsarbejde. Konkret bidrager hun blandt andet til evalueringsforskningsprojektet: ’Mange Måder At Lære På’, der fokuserer på vilkår, faglighed og trivsel.
Projektets hovedformål er i grove træk at bidrage til (viden om) skoleudvikling. Forskerteamet i Universe Research Lab gennemfører i denne forbindelse en række omfattende surveys, som inkluderer alle elever, skoleledere, skolepædagoger- og lærere i Vejle Skolevæsen.
Altruisme i skolen
Som et led i projekt Mange Måder At Lære På har Christina endvidere indgået et samarbejde med nogle skoler i Vejle, i forbindelse med et forskningsprojekt om altruisme i skolen.
Projektet undersøger konkret, hvorvidt og hvordan elever hjælper hinanden i hhv. traditionelle og aldersintegrerede indskolingsforløb – og med hvilke positive effekter for læringsmiljøet. Formålet er at skabe videnskabelig indsigt i pædagogiske prioriteter og forhold, der kan styrke elevers trivsel, sociale relationer og læring i indskolingen. En viden, der umiddelbart både kan anvendes lokalt, nationalt og internationalt til at skabe flere positive indskolingsforløb i fremtidens skoler.
Februar, 2010