Forside Print siden Sitemap
Søg
DanskEnglish

Danske og Finske Læringsmiljøer

Frans Ørsted Andersen har netop indleveret sin ph.d-afhandling til DPU /Århus Universitet. Titlen er "Danske og finske læringsmiljøer. De danske og finske PISA-resultater i et kvalitativt, komparativt perspektiv".

Ph.d'en lægger op til yderligere fællesnordisk skoleforskning. Frans er lige nu i gang med at lave projektbeskrivelser og fondsansøgninger til noget sådant. Nordisk Ministerråd efterspørger faktisk mere komparativ nordisk uddannelssforskning, og Frans er af samme grund med i et netværk af forskere fra Danmark, Finland, Norge og Sverige, der sammen forsøger sig med diverse projektformuleringer. Frans håber at kunne integrere elementer fra den positive psykologi i disse projekter, på samme måde som i ph.d'en.

Yderligere oplysninger om ph.d'en og nævnte nye projekter kan indhentes hos Frans selv (fra@universeresearchlab.com eller fran@dpu.dk) eller i selve ph.d-afhandlingen, som lægges frem på DPU fra september. Indhold og resultater fra ph.d-forløbet er desuden til dels formidlet gennem artikler på internettet (www.legolearning.net) og i bogpubliationerne, "Finsk pædagogik - finsk folkeskole" (Dafolo Forlag, 2007) og "Flow og fordybelse" (Hans Reitzels Forlag, 2006) samt i "Et nyt læringslandskab" (red. Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne, Dansk Psykologisk Forlag, 2005).

Universe Research Lab   -   Alsion 2   -   6400 Sønderborg   -   Telefon: 65 50 81 80   -   Email: info@universeresearchlab.dk